Affaldssortering - sådan gør du
Her kan du læse, hvordan du sorterer dit affald i de nye beholdere ved nr 3 og nr 21.
Dagrenovation
Ud for nr. 3 og nr. 21 findes affaldsskure til almindeligt husholdningsaffald. Affaldet skal sorteres, så glas, metal, plast, papir og pap kommer i hver sin beholder og kun dagrenovation, som ikke kan genanvendes kommer i de almindelige affaldsbeholdere. Af hygiejniske grunde skal sidstnævnte være emballeret i lukkede plastikposer.
Se www.ltf.dk/affald/affaldsordninger/dagrenovation/ for mere information.
Storskrald
Større genstande så som møbler, hårde hvidevarer, fjernsyn, stort jern og metal, store mængder pap og plast og lignende stilles til storskrald på græsplænen ud til vejen ved nr. 3 dagen før afhentning (tirsdage i lige uger).
Se www.ltf.dk/affald/affaldsordninger/storskrald/ for mere information.
Miljøfarligt affald
Miljøfarligt affald skal afleveres på Genbrugsstationen Firskovvej 9, 2800 Kgs. Lyngby. Det gælder f. eks. byggeaffald, maling-rester, kemikalie- og olierester (også tom emballage), rengøringsmidler, batterier, energisparepærer, keramik og porcelæn.
Se www.ltf.dk/genbrugsplads/sortering-af-dit-affald/ for mere information.
Har du spørgsmål eller bliver i tvivl om sorteringen, er du velkommen til at kontakte bestyrrelsen.
Bestyrelsen arbejder på at få affaldsskurene ved nr. 3 og 21 indrettet til de nye beholdere. Bestyrelsen vil ligeledes tage stilling til, om der skal være en kompostbeholder til have-/altankasse-affald.